Som med ethvert andet aktiv du handler, er det vigtigt, at du har en stærk handelsplan og strategi på plads, som guider dig i forhold til, hvad du vil opnå, når du åbner en position.

Research og både teknisk og fundamental markedsanalyse udgør en afgørende rolle, når det handler om at opbygge en handelsstrategi, der passer til dine mål, og som hjælper dig med at sætte realistiske begrænsninger og bibeholde en klar ide om, hvad dine gevinstmål er.

Hvis du kun lige er begyndt at handle, vil disse handelsråd og strategier kunne hjælpe dig med at opbygge en mere holdbar handelsplan, og de kan også hjælpe dig med at beslutte dig for, hvornår du går ind på markedet.

Handel ud fra aktuelle trends

Både mellemlange og langsigtede markedstrends kan være indikatorer for potentielle markedsbevægelser. Sørg for, at du grundigt undersøger det aktiv, du gerne vil handle, og hvis det kan betale sig, så overvej at handle med trenden og markedets momentum.

Vores effektive diagrampakke lader dig se prisbevægelser henover forskellige tidsrammer, så du kan følge og fokusere på trends og prisbevægelser.

Med præcise indikatorer, tegneværktøjer og brugerdefinerede overvågningslister gør vi det nemt for dig at overvåge markedets volatilitet og få øje på handelsmuligheder.

Tag udgangspunkt i din research

Det kan være nemt at lade sig rive med af følelserne, når du handler, især hvis du ikke har handlet online særligt længe.

Hvad end du kommer til at overgeare dig selv og fordobler din investering efter en handel med gevinst, eller hvis du forsøger at indhente dine tab efter en uheldig handel, selvom du ikke burde, så er det helt afgørende, at du holder begge ben solidt plantet på jorden, og at du er så løsrevet fra din position som muligt.

Når du handler, er det ligesom at drive en virksomhed; dens succes eller fald handler i bund og grund om god planlægning og gode beslutninger, så du bør altid sikre dig, at din handelsstrategi og plan ligger til grund for dine handelsbeslutninger.

Definer klare parametre og grænser for, hvad du anser som en "succesfuld" handel, og vær sikker på, at du lukker positioner, som møder disse kriterier.

Forstå, hvordan support- og modstandsniveauer påvirker din handel

Det er afgørende, at du er i stand til hurtigt og med sikkerhed at identificere de øvre og nedre niveauer for prisaktivitet for at du kan få en bedre fornemmelse for det interval, som du føler dig tryg ved at handle i.

Din research og analyse af dit valgte marked, såvel som diagramværktøjer som trendlinjer og tegneværktøjer, vil hjælpe dig med præcist at kortlægge aktivets support- og modstandsniveauer, som endvidere vil lade dig tage mere sikre handelsbeslutninger baseret på markedsdata.

Supportniveauer indikerer den nedadgående trendpris, hvor et aktiv vil bremse ned eller stoppe, når udbud og handelsvolumen forøges.

På samme måde indikerer et modstandsniveau et højt prisniveau, hvor markedsstemningen begynder at indikere, at et aktiv måske er overvurderet. Modstandsniveauer kan derfor tjene som et fingerpeg om et potentielt fremtidigt frasalg.

Både support- og modstandsniveauer er nyttige som en del af din handelsstrategi, når du skal forstå potentielle punkter, hvor du kan gå ind på eller forlade markedet.

Undgå ekstrem volatilitet

Høj volatilitet skaber handelsmuligheder, men det skaber også en forøget risiko, da markedet kan bevæge sig imod dig meget hurtigt.

Når du er ny indenfor handel, er det vigtigt, at du forstår risiciene ved markedsvolatilitet, og hvor hurtigt prisbevægelserne kan ændre sig.

Handel med råvarer bærer en iboende risiko, da aktiverne kan være relativt volatile sammenlignet med nogle andre markedstyper.

Af denne grund bør du overveje, især i begyndelsen, at undgå at handle tæt på begivenheder, der hurtigt og signifikant kan påvirke prisbevægelserne. Disse begivenheder kan f.eks. være store geopolitiske begivenheder, naturkatastrofer eller toldtvister.

Drag fordel af tekniske indikatorer

Indikatorer er designet til at hjælpe dig med at teste dine handelsideer og foretage en rådataanalyse, så du kan træffe velinformerede beslutninger baseret på virkelige markedsforhold.

Indikatorer kan især være nyttige, når du skal beslutte, hvornår du enten skal gå ind på eller forlade et marked. En af de mest anvendelige indikatorer for nyere investorer er Glidende Gennemsnit (Moving Averages), som er et værktøj, der lader dig få større kontrol over din intervalhandel.

Som navnet antyder, følger det Glidende Gennemsnit den gennemsnitlige pris på et aktiv henover tid, og enhver afvigelse fra denne trend, både opadgående og nedadgående, kunne indikere en bevægelse væk fra den aktuelle markedsretning, og det fremhæver vigtige handelsmuligheder.

Det er vigtigt, at du husker på, at Glidende Gennemsnit ikke er fuldstændigt fejlsikre, og som med ethvert andet værktøj, der bruges ved markedshandel, kan de ikke forudsige fremtidige markedsbevægelser med absolut sikkerhed.

Dog er det et effektivt værktøj til at validere og teste din handelside, når det bruges korrekt, og det er en fremragende måde at holde sig på forkant med markedstrends.

* Gratis Garanterede Stop er kun gratis på visse tidspunkter, på nogle markeder og kun for detailinvestorer - klik her for flere oplysninger.

Er du klar til at komme i gang?

Opret live-konto Opret demo-konto