Det kan af forskellige vigtige grunde være forbundet med meget højere sikkerhed at handle kryptovalutaer med en spread betting-konto eller en CFD-handelskonto, end hvis du investerer direkte i kryptoer med en digital wallet.

Når du ejer coins af en hvilken som helst kryptovaluta, så er du prisgivet overfor prissvingninger, der kan være pludselige, og som kan ændre værdien af din investering betydeligt. Du vil også skulle åbne en digital wallet, som kan være svær at registrere og kompliceret at styre, og du skal balancere risikoen for potentielle cyber-angreb på kryptobørserne.

Men hvis du handler kryptovalutaer som en CFD eller et spread bet, får du adgang til de samme intelligente risikostyringsværktøjer, som når du handler alle vores andre større aktiver. På den måde kan du drage fordel af de samme markedsmuligheder, men med mindre risikoeksponering.

I dette kapitel vil vi se nærmere på nogle af de værktøjer til risikostyring, som du har til din rådighed, når du handler kryptovalutaer hos ETX.

Hvilke risikostyringsværktøjer har jeg til rådighed?


Stop-loss-ordrer

For at tilføje en stop-loss-ordre på din position, skal du blot afkrydse muligheden for stop-loss direkte på handelsanmodningen og indtaste prisniveauet i point eller i gevinst og tab, hvor du ønsker, at vi skal stoppe din position ud.

Hvis markedet overskrider din forudbestemte referencepris, vil vi automatisk lukke din position, uden at du behøver at gøre noget. Det betyder, at du ikke konstant behøver at overvåge din position i forhold til ændringer, og du kan handle med ro i sindet.

Selvom et stop-loss giver dig større beskyttelse, end hvis du handlede uden et stop-loss, så skal du huske, at et standard stop-loss muligvis ikke vil beskytte dig mod ekstreme og pludselige prissvingninger, som skyldes volatilitet eller markedssvigt.

Garanteret Stop-loss-ordrer

Den mest sikre måde at beskytte dig selv mod ekstrem volatilitet I kryptovalutamarkedet er ved at tilføje et Garanteret Stop-loss på din ordre. Det kan du gøre ved at afkrydse "Stop" og vælge "Garanteret Stop" i rullemenuen på handelsanmodningen, når du åbner din position.

Vores effektive Garanterede Stop vil altid stoppe dig ud på præcis det niveau, som du har angivet, uden hensyntagen til markedssvigt eller ekstrem volatilitet. Af samme grund anbefaler vi især et Garanteret Stop, når du handler kryptovalutaer.

Trailing Stop

Trailing Stop lader dig følge prisbevægelserne, og dit stop-loss-punkt justeres automatisk i forhold til svingerne på markedet. Du kan vælge en referencepris over eller under den markedsværdi, hvor du ønsker, at din position automatisk skal stoppes ud. Dit Trailing Stop vil herefter følge den aktuelle markedstrend og aktiveres kun, hvis prisen rammer dit forudbestemte niveau. Det lader dig fastlåse gevinster i hurtige markeder som kryptovalutaer, og det beskytter dig også mod ufordelagtige markedsbevægelser.

Er du klar til at komme i gang?

Opret live-konto Opret demo-konto