Kryptovalutahandel er et relativt nyt fænomen; hele markedet har eksisteret i mindre end 10 år. Det betyder, at kryptovalutahandel har et element af uforudsigelighed, da der ikke findes nær så mange kontekstuelle oplysninger og færre pålidelige datapunkter, som kan vejlede dig i din handelsstrategi.

Som med ethvert andet aktiv du beslutter dig for at handle, er det vigtigt at have en klar handelsplan, og den tid, som du bruger på grundig research og dybdegående analyse for at træffe gode handelsbeslutninger, er lige så vigtig.

I løbet af dette kursus vil vi se nærmere på fornuftige råd og strategier i forhold til kryptovalutaer.

Daytrading (dagshandel)

Kryptovalutaer kan være særligt volatile, så det er værd at huske på, at prisbevægelserne kan være større sammenlignet med mange andre aktiver, fordi kryptoer stadig er så nye. Det betyder to ting for din strategi; risikostyring er endnu vigtigere end normalt, og det kan være mere risikabelt at holde positioner (især natten over).

En daytrading-strategi sigter mod at udnytte markedets volatilitet over kortere tidsperioder på et par timer fremfor over dage eller uger.

Daytradere identificerer markedstrends og handler i forhold til den aktuelle stemning indtil et support- eller modstandsniveau rammes, eller indtil en forudbestemt referencepris opnås.

Daytrading kan være en meget tidskrævende tilgang til handel, og det kræver masser af fleksibilitet og evnen til at reagere på pludselige markedspåvirkende begivenheder. Det er helt afgørende, at man benytter smarte risikostyringsværktøjer såsom Garanterede Stop-loss, når man kaster sig ud i daytrading.

En meget stor del af din handelsstrategi i forhold til kryptovalutaer vil handle om markedsnyheder og spekulation.

Research og analyse

På trods af at der er færre datapunkter og tilbagevendende markedstrends indenfor kryptovalutaverdenen, sammenlignet med nogle af de mere etablerede aktiver, så er den research og analyse, som du udfører for din valgte krypto, stadig yderst vigtig.

En meget stor del af din handelsstrategi i forhold til kryptovalutaer vil handle om markedsnyheder, spekulation og en dyb forståelse af den aktuelle markedsstemning.

Kryptovalutamarkedet påvirkes som regel ikke af de traditionelle markedskræfter såsom beslutninger om rentesatser fra centrale banker, politisk uro eller anliggender som udbud og efterspørgsel.

Derimod kan de, som splinternye og decentraliserede aktiver, være særligt følsomme overfor nyheder omkring regulering, potentielle hårde forgreninger og forsøg på at angribe krypto-børser.

Der er mange forskellige uafhængige onlineopslagstavler, internetbrugergrupper og forummer, som det er værd at holde øje med, udover at du regelmæssigt overvåger din position og det bredere, generelle marked.

Indikatorer og tegneværktøjer

Når man har et aktiv, som kan komme ud for kæmpe prissvingninger, selv på daglig basis, er det afgørende, at man har de rigtige værktøjer til at følge trends og foregribe større bevægelser i markedet.

Vores pakke med effektive indikatorer og tegneværktøjer vil hjælpe dig med at analysere kryptovalutamarkedet nøje, så du kan identificere trends og ændringer i stemningen i realtid.

Benyt dig af indikatorer som MACD, RSI og Bollinger Bands for at holde fingeren på pulsen i forhold til markedsbevægelser, og studer flere forskellige diagrammer med et udvalg af tidsrammer for at finde handelsmuligheder.

Brug vores brugerdefinerede overvågningslister for at følge den bredere markedsstemning, og sørg for at anvende effektive værktøjer til risikostyring for at beskytte din position, hvis markedet bevæger sig imod dig.


Er du klar til at komme i gang?

Opret live-konto Opret demo-konto